Sådan arrangerer du et beach party direkte i din baghave

Liggestole på en strand
Sådan arrangerer du et beach party direkte i din baghave
Henrik Andersen
-
23/08/2022
-

Hvem elsker ikke en god strandfest? Det gør det fleste, men faktisk behøver du slet ikke nogen strand. I stedet kan du gøre det i din egen have, og gæsterne vil med garanti blive imponerede. Her får du en række gode råd til, hvordan du bærer dig ad med at stable en strandfest på benene direkte i baghaven.

Du behøver slet ikke nogen strand

Sommeren er den perfekte tid til en strandfest. Vejret er varmt og solrigt, og alle er i festligt humør. Der er intet bedre end lyden af bølger, der slår mod kysten, når du skal afholde en sommerfest, men mindre kan også gøre det. Du behøver nemlig slet ikke nogen strand for at arrangere en strandfest.

I stedet kan du invitere venner og familie over til et brag af en fest i din egen have – selvfølgelig med strandtema. Det er det ultimative sommertema, og gæsterne vil med garanti rydde kalenderen for at kunne deltage. Det kræver blot, at du pynter haven op med forskellige elementer, der leder tankerne hen på de klassiske strandfester.

Sæt et telt op i haven i tilfælde af regnvejr

Først og fremmest er det væsentligt, at I har et sted at opholde jer. Det kan dog være problematisk, da det danske sommervejr som bekendt er lunefuldt. Derfor er det en god idé at leje et telt, hvor I kan sidde, såfremt vejret ikke er med jer. Typisk tilbyder de fleste teltudlejningsvirksomheder også leje af service til fest, hvis der skulle være behov for det.

Herudover er det naturligvis essentielt, at der er vand til en strandfest – og derfor kan det være en god idé at opstille et badebassin, hvor man har mulighed for at få en dukkert, hvis man skulle trænge til det. Alternativt kan badebassinet bruges til at opbevare kølige drikkevarer med is.

Derudover kan du opsætte strandtelte til forskellige formål forskellige steder i din have. F.eks. små hyggehjørner til rygerne, en minibar eller noget helt tredje.

Sørg for, at der er masser af aktiviteter

Der bør være aktiviteter, som man kan tage sig til i løbet af en sommerfest med strandtema – og her er der mange muligheder, som du kan gøre brug af. Du kan eksempelvis arrangere en vandkamp, hvis solen står højt på himlen. I så fald er det dog vigtigt, at du skriver, at man skal huske skiftetøj.

Du kan også arrangere en beachvolley-turnering, strandtennis eller noget helt tredje. I sidste ende er det kun fantasien, der sætter grænserne for, hvad du kan finde på. Det er dog en god idé at overveje, hvilke aktiviteter man typisk foretager sig, når man er på stranden, hvis temaet skal være gennemført.

Copyright 2024 - Pilanto Aps